Ørsteds største rivaler har skabt fire nye milliardærer – ingen aner hvordan og hvorfor

Den, der lever stille, lever godt. Sådan lyder tilsyneladende remsen hos guldfuglene i Danmarks mest markante kapitalfond, Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), hvis succes ifølge deres egne oplysninger er uendelig. Og intet er som bekendt bedre end at have fremgang, når konkurrenter som Ørsted og deres topchef Mads Nipper har svær modgang. I mediet Finans er det en glad finansdirektør i CIP, som ikke klager over, at Ørsted og andre rivaler oplever modgang fra prisstigninger og rentehop: »Tværtimod synes jeg faktisk, at denne krise har skabt en lang række interessante investeringsmuligheder,« siger Bo Foged, som i 2022 forlod jobbet som topchef i pensionsgiganten ATP for blot at blive finansdirektør i den grønne kapitalfond CIP. Fra et job som nummer et i en af Europas største pensionskasser til et job som nummer fem-seks stykker i en lovende grøn gigant. Som bekendt er CIP stiftet af de berømte guldfugle i DONG. De måtte i 2012 forlade energiselskabet DONG efter stor ballade om deres høje lønninger, men allerede i efteråret 2012 er guldfuglene med Jacob Barüel Poulsen i spidsen og med støtte fra Torben Möger Pedersen i PensionDanmark i gang igen med deres nye projekt. CIP kan i år fejre 12-års fødselsdag. Lad der ikke være nogen tvivl. Alle, man taler med, er fulde af respekt over for det, som grundlæggerne af CIP, Torsten Lodberg Smed, Jakob Baruël Poulsen, Christina Grumstrup Sørensen og Christian T. Skakkebæk, har skabt. Det er en enorm bedrift at skabe en virksomhed, som er en hovedmotor i den grønne omstilling globalt. De har desuden samlet et rystende stærkt hold omkring sig med skikkelser som netop Bo Foged og den tidligere departementschef i Udenrigsministeriet Lars Gert Lose. Alt, hvad der foregår i CIP, er sort, vildt og fascinerende. Man kan derfor kun være stolte over og glade for, at grundlæggerne er strøget ind på listen over Danmarks rigeste mennesker, for det er i orden, når man bygger noget fantastisk. Men der følger nogle spørgsmål med. Kapitalfonden CIP administrerer i dag en grøn formue på 200 milliarder kroner, og målsætningen er, at den formue skal nå 745 milliarder kroner i 2030. Balancen i Ørsted er til sammenligning i dag på 280 milliarder kroner, men i modsætning til CIP bygger statens grønne energiselskab selv deres energiprojekter op fra grunden. Man kan slet ikke sammenligne forretningsmodellen i Ørsted og CIP. Tallene siger kun noget om, at de begge er giganter. Ingen aner, hvad der foregår Men ikke alt er godt. Ingen aner, hvad der foregår i CIP. Ikke fordi der er nogen grund til at tro, at der foregår noget forkert eller ulovligt. Det er der ingen tegn på. Der er helt sikkert orden i penalhuset, for ellers kunne pæne pensionskasser ikke være med. Sagen er blot den, at CIP i modsætning til alle børsnoterede og privatejede selskaber er totalt uigennemskueligt. CIP er lige så åbne om, hvad der foregår, som advokatfirmaer. Det siger en hel del. CIP er begyndt at lave en slags årsrapport, som siger noget helt generelt om selskabet og dets økonomi. Heri kan man læse, at CIP får en milliard kroner i honorar, management fee, i de utallige projekter, de er involveret i. Dermed kan man også se den tydelige forskel i forretningsmodellen, for Ørsted tjener før alle ulykkerne knap 20 milliarder kroner på deres balance på 280 milliarder kroner. CIP hæver et honorar uden de samme store kommercielle risici på den målelige balance. Man kan også i regnskabet læse, at stifterne sidder i så mange bestyrelser i CIPs fonde, at de ikke ville lave andet end at gå til bestyrelsesmøder, hvis der var kvartalsvise bestyrelsesmøder i dem allesammen. Nu fortæller Bo Foged til Finans, at CIP vil være lidt mere åbne. Men ikke så åbne, at CIP vil fremlægge tal for afkast i deres fonde. Han afviser også, at CIP har forsøgt at gemme dårlige historier væk fra pressen. »For så vidt angår investeringerne, så står vi først og fremmest til regnskab over for vores investorer,« siger Foged til Finans. De investorer er mest pensionskasser, herunder danske pensionskasser. Han vil til Finans heller ikke fortælle, om han selv er gået op eller ned i løn i forbindelse med skiftet til CIP, mens de fleste danske virksomheder efterhånden er ret åbne om deres vederlag til topledelsen. ATP-topchefer er ikke særlig vellønnede, så jeg vil gerne gætte på, at Foged ikke er faldet i løn, tværtimod. Berlingske har i en stor serie, hvor grundlæggerne stillede sig frem, fortalt historien om CIP. Men der mangler noget i den historie. Ingen kender til bunds forretningsmodellen og helt konkret, hvordan fondene er bygget op og er struktureret, og det er meget svært at få indblik i, hvordan grundlæggernes økonomi er vævet ind i CIPs. Man vil eksempelvis også gerne vide, hvor meget af CIPs forretning der er finansieret af statslige subsidier til grøn omstilling. Når man desuden tænker på de enorme rapporteringskrav, som Mærsk, Danske Bank, Carlsberg og andre er underlagt, senest i forhold til deres sociale ansvar og klimaet, er det beskæmmende, at CIP kan putte sig og være rejsende i en fortsat fortælling om, hvor godt det går, uden at den fortælling kan kontrolleres af nogen. Eftersom ikke mindst de danske pensionskasser og især PensionDanmark har investeret milliarder i CIP, må det være banalt, at de på vegne af de danske pensionsopsparere insisterer på væsentligt større åbenhed, før politikerne melder sig med lige så vilde rapporteringskrav, som alle andre er udsat for. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervsredaktør https://www.berlingske.dk/kommentar/oersteds-stoerste-rivaler-har-skabt-fire-nye-milliardaerer-ingen-aner